onsdag den 13. februar 2008

UGE 8 Afslutning

Ting nr. 23
Fik du løst alle opgaverne? Eller har du et hængeparti eller flere? Nu er ugerne kommet, hvor den står på opsamling og afslutning, så du kan nå at vise, at du har gennemført programmet.
Vi håber, at der var nogle af de 23 ting, du kunne bruge, både på arbejdet og måske også privat? Målet med de 23 ting var, at du skulle blive fortrolig med "web 2.0-ordene" - lykkedes det mål?

Ugens opgave er:
1) Skriv en kommentar til dette indlæg! (klik nederst i denne opgave...):


Skriv i kommentaren, hvad der har været de 3 nyttigste og de 3 kedeligste/unødvendige. Skriv også, om der er der nogle af tingene, du vil fortsætte med at bruge? Hvilke?
Stem
derefter i afstemningsboksen på de 3 sjoveste ting.

2) Beskriv dine oplevelser med 23 ting på din blog og kom med dine idéer og ris/ros til forløbet.

3) Send en mail til 23ting@gmail.com når du er kommet igennem alle 23 ting...

Vores 23 ting bliver på nettet. Så har du hele tiden mulighed for at komme tilbage og få genopfrisket det, du ikke kan huske. Du kan vælge at lade din blog blive, du kan også vælge at slette den - men tidligst 19. maj. Find vejledningen til, hvordan du sletter din blog her.

Fik du blod på tanden og gerne vil følge med i nye ting på nettet, så prøv disse fortsættelser:

Hovedbiblioteket i Århus (se emnerne under "Etiketter" i højre spalte)
http://teknologier.blogspot.com/

København/Randers og Herning:
http://23ting-plus.blogspot.com/

16 kommentarer:

karenP sagde ...

Jeg er nu nået igennem alle 23ting med merer eller mindre held. Det lykkedes mig ikke at oprette en ny artikel i Wikipedia, men ellers er det gået meget godt.
Heldigvis har der været tid til opsamling (jeg har haft en dejlig lang vinterferie)og har derfor ikke følt mig stresses.
Vi har snakket om tingene, og vi har hjulpet hinanden rigtig meget. Dvs. nogle har hjulpet mere end andre, og jeg selv er glad for at vi har en edbPer, der kan forklare mp3-afspillerens mysterier. Vi gik på et tidspunkt rundt med højtalere i ørerne og sang med. Det lød ikke godt.
Det er første gang jeg prøver med fjernundervisning, og jeg synes at det har fungeret godt. Nogle af vejledninger har dog ikke været fyldestgørende nok til mig. Men jeg er nok også lidt af en tumbe til at læse manualer o. lign.
Der er nok ingen af tingene, jeg kommer til at bruge særlig meget, hverken på arbejde eller hjemme. Bare jeg har min mobil og min mail og til nød Messenger er jeg nøjd.
PS.
Jeg har dog fået oprettet en profil på Facebook, hvor jeg har hele to venner, nemlig kiv og min ene datter. Så kan jeg følge med i hendes gøren og laden.

Ann Marie sagde ...

Jeg er nu nået til vejs ende og har fået bekræftet, at mit edb-gen ikke er særlig veludviklet. Jeg synes alligevel, at det har været fint at være med i forløbet og har da lært en hel masse. Jeg har efterhånden som opgaverne skred frem haft lidt svært ved at huske, hvad der var hvad, men så kan man jo gå tilbage!
Det er fint, at være introduceret til de forskellige muligheder og at have en fornemmelse af, hvad de dækker, så man ikke er helt analfabet i udlånet.
Jeg tror, det ville have været vanskeligt for mig at gennemføre både moralsk og praktisk, hvis jeg ikke havde haft kollegaer, jeg kunne spørge. Men ind i mellem har jeg også været stolt over, det jeg trods alt kunne.
Det mest nyttige har nok været Bibliotekernes netmusik, Library Thing og Podcast. Hvad der har været kedeligst/unødvendigt ved jeg ikke rigtigt. Jeg vil måske blive ved at bruge Bibliotekernes netmusik, RSS og Podcast.
Det har været lidt stressende, at have opgaverne hængende over hovedet.
Jeg synes, det er et flot stykke arbejde arbejdsgruppen har udført, og at de har haft det skægt ind i mellem, kan jeg bevidne, da jeg har kontor ved siden af Jens'!
Det skal nok lige vare noget tid inden jeg tager en ny tørn, men jeg er da åben overfor muligheden.
Ann Marie

Karin sagde ...

Hej og tak for denne omgang. Alt i alt spændende og givende. Noget mere for sjov end nyttigt men det er da dejligt at lære noget nyt.
Jeg ved at min MP3 nok skal blive brugt - derudover vil jeg dele dokumenter i google docs og bruge wikien. Alt det musikradio og rss og personlig google kommer nok lidt i glemmebogen. Men hver sin ting til sin tid så måske vender jeg tilbage når jeg får brug for det. Messenger og google talk skal jeg først finde nogen der vil "snakke" med mig og helst på samme tid som jeg så......
Til sidst stor ros til baggrundsgruppen
mvh Karin

evp sagde ...

Så er jeg ved vejs ende.Det er dejligt, at der ikke hænger nye opgaver over hovedet i de næste uger. Jeg har fundet min blog vældig nyttig, derudover Bibliotekernes Netmusik og onlineværktøjerne. Jeg vil fortsætte min blog og de andre ting vil jeg drage nytte af i det daglige.Library thing var træls, hvorfor katalogisere ting, som allerede er katalogiseret på udmærket vis.Andre trælse ting var Google Talk, når man nu lige havde lært at bruge Messenger og last FM, som var kedelig
Det har været et rigtig godt forløb og der skal lyde en meget stor ros til vores 3 opgaveskrivere. Tusind tak fordi I gad gøre det og fordi I gad svare på alle vores mærkelige spørgsmål. Det har været en en meget stor hjælp at "vores egne" stod for afviklingen - og jeg ved at det har taget tid, så godt gået.
evp

eKirsten sagde ...

...And the votes from Tilst Børnebibliotek:
Flickr og funability værktøjerne er uden for konkurrence for mig. Jeg har kendt begge dele længe, og Flickr er for mig både den sjoveste og nyttigste, især i fritiden, men også på arbejdet.

Når dette er sagt, så er
De 3 nyttigste:
iGoogle, del.icio.us og online værktøjerne, når det er til arbejdsbrug. Hvis det var privat, skulle online værktøjerne skiftes ud med RSS.
De 3 kedeligste:
Library thing på en suveræn 1. plads, derefter LastFM og podcast.

Jeg vil helt sikkert fortsætte med at bruge iGoogle og RSS, del.icio.us og online værktøjerne. Måske også blog og Bibliotekernes netmusik.
Og så har jeg for resten syntes, at hele forløbet har været rigtig sjovt og også noget tidskrævende. Tak til mine medarbejdsgruppemedlemmer, vi har haft et fint samarbejde, synes jeg.

ullabloggen sagde ...

De 3 nyttigste ting ifølge mig: iGoogle, RSS og Messenger. Messenger brugte jeg i forvejen, iGoogle og RSS er jeg blevet afhængig af...

De 3 ting jeg sandsynligvis ikke kommer til at bruge ret meget: Online værktøjer, Podcast og del.icio.us. Men tingene kan jo ændre sig...

Anyway, det har været smaddersjovt at afprøve en masse skægge Ting!!!

JetSindig sagde ...

Hallelujah
Jeg er glad og stolt over at stå her i dag med hovedet på Bloggen.
I denne Oscar tid vil jeg benytte lejligheden til at takke de 3 tilrettelæggere. Uden dem var jeg aldrig kommet så langt ud i den store web verden. Jeg har fået åbnet øjne og ører op for en masse ting, der lever derude i det virtuelle univers. Jeg har prøvet tekniske teknikker, som jeg måske kan huske - og når jeg ikke kan, er der jo fantastisk hjælp at hente i materialet.
Jeg har altid forsværget, at jeg ville spilde tid på at lege på nettet - det skal være nemt og nyttigt. I denne lukkede kreds vil jeg indrømme, at jeg både har spildt tid og brugt lege-génet og vedholdende forfulgt nogle totalt "ligegyldige" ting.
Jeg er glad for at ha' snuset til nogle af de mange muligheder.
Stop webben - jeg vil ikke af. World Wide Web spinder videre. Hvordan kan vi hænge på videre frem? Hvordan kan vi bruge det vi har lært?

Margit sagde ...

Processen med at løse alle opgaverne i 23 ting har udviklet kraftigt på mine egenskaber udi tålmodighed og stædighed. Nogle gang har det drillet vildt meget og andre gange er det gået overraskende nemt. Men vi har hjulpet hinanden meget her i Højbjerg, når det kneb. Det har været rigtig rart!Jeg er da nu også glædelig overrasket over, hvor meget jeg selv har kunnet klare.Så det har været hele sliddet værd. Kurset har givet en fin introduktion til web 2.0. Det er ikke mere "lukket land" for mig.
Vejledningerne har i det store hele været ok. Men jeg er godtnok tit blevet nødt til at arbejde videre derhjemme, når det ikke gik efter bogen. Som deltidsansat har det været meget svært at overholde tidsplanen. Men jeg synes også det har været sjovt!
De kedeligste ting har været
1.library thing
2.podcast
3.last fm
De mest nyttige
1.igoogle
2.del.icio.us
3.online værktøjerne

Jeg vil helt sikkert fortsætte med igoogle, del.icio.us, YouTube og Flickr.
Og slette min blog - ikke tale om.
Nu har jeg lige blæret mig ved diverse familiesammenkomster. Den gamle hvidhårede faster - nu med egen blog. Der var nok nogen der blev overraskede!

Katrine Maxen sagde ...

Så er det ved at være slut med 23 ting. Det har været sjovt at prøve de forskellige ting. Men for mig har det også været lidt mærkeligt at lægge sig selv på nettet. Jeg er ikke vild med at lægge mig selv og mine meninger på nettet. De ting jeg bedst kan lide at bruge er ting der ikke kræver at jeg skal vise noget om mig selv. Jeg tror bestemt jeg vil bruge ting som last.fm, bibliotekernes netmusik og wikipedia igen. Min blog glæder jeg mig bare til bliver slettet.

Linda sagde ...

Så er enden nær - desværre!! - for jeg synes det har været rigtig skægt og nyttigt at prøve forskellige teknologier af. Faktisk ville jeg ønske at der ville komme flere ting jeg skulle tvinge mig selv til at få afprøvet. Det vil jeg prøve at huske:-).
Jeg synes arbejdsgruppen har gjort et rigtig flot stykke arbejde med gode og forståelige vejledninger - tak for det!
De tre knap så nyttige ting for mig ville nok være Podcast (måske skulle jeg give det lidt mere tid?), LastFM (har svært ved at se hvad jeg skal bruge det til), GoogleTalk (fordi jeg bruger Messenger).
De tre nyttigste ting må være Bloggen (har 2 nu), Messenger (bruger vi i det små på arbejdet), YouTube (fordi det er skægt ikke mindst i.f.m. Facebook).
Udover de tre nyttigste ting for mig tror jeg at iGoogle, del.icio.us, Funability, bibliotekernes netmusik og selvfølgelig min Mp3-afspiller vil blive brugt mere og mere.
Til slut vil jeg da opfordre til at vi igen senere kunne prøve noget lignende - der kommer jo løbende nyt til og min fornemmelse her i Lystrup er da også at flere og flere brugere/lånere spørger ind til teknologierne og så er det jo rigtig dejligt at ryste noget kompetence ud af ærmet ... !!

Kirsten sagde ...

Det har været fornøjeligt at prøve de forskellige 23 ting, især alt der har med lyd at gøre; musik og podcast. Det havde jeg ikke prøvet før. Musik til Zen afspilleren og podcast er helt sikkert noget jeg vil bruge, hvorimod Lastfm ikke havde noget musik, der passede mig.
Messenger, Flickr og YouTube brugte jeg i forvejen. Egentlig synes jeg godt om GoogleTalk, men jeg kender flere på Messenger!
Google Docs er en rigtig god ting. Jeg har brugt det da Cyberhus og CCC skulle lave en plakat sammen. Det kunne være en ide at vi brugte Google Docs i ÅKB.
Library Thing var sjov at prøve, men ikke noget jeg vil vende tilbage til.
Bloggen vil jeg fortsætte med, nu er den jo opdateret, hvilket den første blog, jeg lavde (i easyblog) ikke er!
- dog har jeg lige opdaget at man ikke kan oploade pdf-filer....
Jeg vil glæde mig til at prøve noget nyt på denne måde, hvis der en anden gang bliver mulighed for det :-) kirsten

Bodil Mortensen sagde ...

Jeg var noget negativ over for 23-ting fra starten, fordi jeg var bange for at have det hængende over hovedet hver uge. Det blev også lidt af en tidsrøver, og meget af det blev lavet hjemmefra.
Men når det er sagt, synes jeg faktisk, det har været et ret sjovt og spændende forløb.
Jeg har siddet meget alene med det - har ikke så mange kolleger tæt på. Men vejledningerne har været gode (stor ros til gruppen bag)- så selv om jeg ikke vil betegne mig selv som en it-nørd, er det lykkedes mig at finde ud af stort set det hele uden hjælp udefra - og det er jeg faktisk ret stolt af.
Jeg er rigtig glad for, at jeg hang på, og nu ved hvilke muligheder, der ligger i web 2.0.
De 3 nyttigste ting for mig, som jeg helt sikker vil blive ved med at bruge, har nok været: iGoogle, Messenger og Podcast. De ting, jeg nok aldrig vil anvende igen er: LastFM, Library Thing og Google Talk.
Men det bedste af det hele har været min MP3-afspiller. Jeg er vild glad for den. Jeg bruger den til at høre lydbøger på, når jeg kører bil, laver mad, gør rent og går ture m.v.
Tak for et godt forløb og mine nye kompetencer.

rkk sagde ...

Jeg synes, det har været spændende og til tider udfordrende, at udforske de muligheder, der ligger i web 2.0 teknologien. Det har dog været meget svært at nå at blive fortrolig med alle ”tingene”, det har som regel taget længere tid end man lige regnede med – vejledningerne skulle nogle gange lige læses igennem et par ekstra gange, inden det lykkedes at få klaret opgaven. Det skal dog siges, at vejledninger har været rigtig gode, og de vil være uundværlige, når nogle af opgaverne skal genopfriskes!! Library Thing og Last FM vil jeg ikke bruge tid på, men de ting jeg formodentlig stadig vil bruge er iGoogle, RSS og Messenger - YouTube og Flickr vil jeg bruge for fornøjelsens skyld.
Min MP3-afspiller har været et dejligt bekendtskab, den vil blive flittigt brugt.

kiv sagde ...

Jeg har været færdig længe, men glemt den her kommentar - tak for påmindelsen og jeg glæder mig til afslutningshøjtideligheden!
Jeg siger tak for forløbet - både til arbejdsgruppen, der serverede for os - og jer i Højbjerg, der hjalp, når jeg ikke kunne finde ud af det. Der var en særlig stemning i huset under 23 ting.
Kurset har givet mig en fornemmelse for noget af alt det, der ligger på nettet - det er sgu da rent ud fantastisk. Det er både sjovt og utrolig nyttigt. Netmusikken, podcast, wikies er jo en dal af det bibliotekariske, så det står højt på min liste. Jeg bruger ikke min blog, men jeg kan mærke, at jeg får lidt svært ved at slette den....

klu sagde ...

Så nåede jeg til vejs ende - jeg ved ikke om jeg er blevet fortrolig med "web 2.0-ordene" - men jeg har da sørme lært meget nyt, takket vore gode læremestre Kirsten, Marianne og Jens - tusind tak for det.
De tre nyttigste ting for mig er nok Library Thing,del.icio.us,YouTube.
Unyttige: Last FM, Google Talk, Social Bookmarking.
Fortsætter nok ovennævnte nyttige ting - skal også eksperimentere lidt mere med Flickr + YouTube når jeg får tid. Facebook benyttes også flittigt for at følge børnenes gøren og laden. Skype har nok erstattet min brug af Messenger. Yderligere kommentarer kan ses på min blog

Dorthe Salamander sagde ...

Det bedste ved 23 ting har været blog (og nej, jeg er ikke god til at give andre kommentarer), RSS og Wikier. Selv om det sidste voldte mig en del problemer, var det også det, der gav den største AHA-oplevelse, der var nogen derude, der virkelig holdt øje med mig og hjalp mig i sidste ende. Eller rettere, arbejdede sammen med mig. Messenger, Google Talk og LastFM var afgjort de støste flops. Flickr og YouTube vil jeg blive ved med at bruge, og jeg vil vedereføre min blog, hvor jeg i ny og næ vil tilføje en RSS.